Hvad er en senhjerneskade?

Senhjerneskade er betegnelsen for den form for hjerneskade, der opstår på et tidspunkt senere i livet.leg Det står altså i modsætning til en hjerneskade, som er medfødt. De mest normale årsager til, at der opstår en senhjerneskade hos en person, er apopleksier og kranietraumer. Apopleksi, der ofte også kaldes slagtilfælde, er den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark, og det er årsagen til langt de fleste tilfælde af senhjerneskade. Apopleksi eller slagtilfælde – på engelsk stroke – er en samlet betegnelse for blodpropper, hjerneblødninger og subarachnoidalblødninger, der refererer til blødning mellem de to yderste hjernehinder. Der er altså tale om noget ganske alvorligt, og hvor følgerne af kranietraumer medfører diffuse skader, medfører apopleksi lokale hjerneskader. Med andre ord medfører slagtilfælde skader, der er lokaliseret til et afgrænset område i hjernevævet. Den anden hyppigste årsag til senhjerneskader er som nævnt kranietraumer. Kranietraume går ofte også under navnet hovedskade eller hovedtraume, hvilket på engelsk kaldes traumatic brain injury (TBI) eller bare brain injury. Trauma betyder ganske enkelt læsion, skade eller sår, og kranietraume eller traumatiske hjerneskader er således betegnelsen for skader, der forekommer i hjernen som følge af en voldsom påvirkning i forbindelse med f.eks. alvorlige ulykker. Andre årsager til senhjerneskade udover apopleksier og kranietraumer er tumorer, abscesser, alvorlige infektioner, kraftig elektrisk stød, iltmangel, forgiftning, epilepsi, sclerose og metaboliske og ernæringsmæssige sygdomme. Der kan altså være mange grunde til, at en senhjerneskade opstår, og hvert tilfælde er unikt. En hjerneskade kan desuden også ændre sig over tid, hvilket man også bør tage hensyn til i forbindelse med behandling.

Hvad gør man som pårørende til en senhjerneskadet?

Rollen som pårørende til en senhjerneskadet kan være enorm hård og udfordrende. Hjerneskaden kan opstå pludseligt og fuldstændig uden, man har forventet det. Den man holder af synes at være ændret fra den ene dag til den anden. Men som pårørende til en senhjerneskadet bør man ikke glemme, at personen er den samme, selvom det kan være svært at forholde sig til. Det kan alligevel være svært at klare ærterne alene, og da kan man med fordel øge professionel hjælp, hvis man er pårørende til en senhjerneskadet. På den måde kan man få en håndsrækning fra en udefrakommende, der kan se objektivt på situationen med ekspertbriller på. En nyere metode, som flere og flere pårørende til hjerneskadet nikker anerkendende til, er neuropædagogikken.

Hvad er neuropædagogik?

En rigtig god tilgang til behandling af senhjerneskadet, der vinder stadig mere popularitet er neuropædagogikken. Forholdet mellem neuropædagogen og den senhjerneskadet borger kan forstås som et giver-modtager-forhold, hvor den senhjerneskadede er afhængig af en hjælp, som neuropædagogen kan give. Kort sagt går neuropædagogik ud på at fremme de kompetencer og funktioner, som den senhjerneskadede borger allerede har, via en helhedsorienteret og handlepræget tilgang. Neuropædaogigik handler om at give den senhjerneskadede en værdig tilværelse med øget selvhjulpenhed og selvstændighed via anerkendelse, dialog og samvær. Er du pårørende til en senhjerneskadet, og er i bosat i Faaborg eller Midtfyn, er der også her rig mulighed for at få behandling ud fra en neurpædagogiske tilgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *