Champagne til festen

De fleste vil nok være enige i, der ikke er noget, der siger fest og glade tider som champagne. Er der noget, der skal fejres, er den mousserende vin ofte en fast del af festlighederne, hvad enten det er konfirmationer, runde fødselsdage, bryllupper eller noget helt tredje. Ikke at champagne ikke også fungerer godt til daglig, når man bare vil sætte lidt ekstra farve på hverdagen. Hvad enten man bruger champagnen som akkompagnement til et godt måltid eller blot nyder den liflige vin alene, kan man være sikker på, at et glas champagne sætter gang i festen.

Champagnens historie

ChampagneSom mange ved, dyrkes vindruerne til champagnen i det nordlige Frankrig, i området, der således kaldes Champagne-Ardenne. Den første af denne slags mousserende vin menes at være fremstillet helt tilbage i begyndelsen af 1600-tallet og har derfor været for verden at nyde i mange år. Dog er man ret sikker på, at der er blevet dyrket vin i den nordlige del af Frankrig siden romernes tid, og det kan derfor have været muligt, det er blevet lavet langt før af for eksempel munkene i de mange klostre. Champagnen var før i tiden en dyr luksus, der var forbeholdt overklassen, mens det i dag er tilgængeligt for de fleste. Dog er champagne stadig et symbol på rigdom, luksus og klasse.

Forskellige slags champagne

Begrebet champagne dækker i virkeligheden over mange tusinde slags mousserende vine. Bare indenfor Frankrigs rammer findes der mange forskellige, både arter af vine og mærker. For eksempel er der både helt lyse champagner og andre med en helt lyserød farve. Desuden findes der også champagneproduktion i andre lande, for eksempel Italien, der blandt andet står for Lambrusco, Prosecco og Asti, selvom disse ikke officielt må kaldes champagne. Desuden varierer forskellige champagner også meget i forhold til smag og tørhed. Der findes nemlig både meget tørre champagner med et lavt sukkerindhold og nogle sødere, samt både kraftige og lettere champagner. Hvad man vælger, er naturligvis en smagssag, men kan også spille ind, hvis man overvejer at servere champagnen til et måltid. For eksempel kræver ost en kraftig vin, mens let skaldyr som krabbe og rejer kræver en lettere. Desuden kræver søde sager som chokoladeovertrukne jordbær eller nytårsaftenens kransekage ofte en lidt sødere vin, sådan at champagnens smag ikke bliver overdøvet af desserten. Men som sagt er det for det meste en smagssag, og man må derfor prøve sig lidt frem for at finde frem til den champagne, man holder mest af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *